Skilsmisse og skatten ved ejendom i sameje

Når ægteskabet eller det papirløse samliv går i stykker, er det som regel ikke lige skatten de fleste tænker på først. Ofte er der fokus på alt det praktiske ift. en bodeling, flytning og meget andet. Desværre overser mange de skattemæssige ”fælder”. Det viser endnu en sag fra Landskatteretten som du kan læse her >>.

I tilfælde hvor parterne ejer en ejendom sammen giver det ofte problemer med skatten hvis den ene fraflytter mens den anden bliver boende. Bliver ejendommen ikke solgt, eller blivende part køber den fraflyttede par ud kan dette nemt give skattemæssige udfordringer for begge parter.

I en skilsmisse opstår de skattemæssige problemer først når boet er delt ved en bodelingsoverenskomst hvis ejendommen ikke forinden er solgt eller overdraget til den blivende part. Indtil boet er delt skal den fraflyttede part betale ejendomsværdiskat. Efter bodelingen kan det føre til et skattesmæk for begge parter – og der er derfor vigtigt at have dette i tankerne, når aftalerne omkring en bodeling m.v. udarbejdes mellem parterne.

For ugifte samlevende starter de skattemæssige udfordringer allerede på det tidspunkt, hvor den ene part fraflytter den fælles ejendom.

Problemerne opstår især hvis den ene part ønsker at overtage ejendommen, men f.eks. ikke kan blive kreditgodkendt til købet eller at ejendommen ikke kan sælges i øvrigt og den ene part fortsat bebor denne.

Landsskatterettens afgørelse – den fraflyttede part
Sagen handlede om et ugift samlevende par, der ejede deres fælles bolig i lige sameje. Da forholdet gik i stykker, fraflyttede kvinden ejendommen og ønskede et salg af ejendommen. Det var den nu tidligere samlever ikke enig i. De kunne ej heller blive enige om et salg eller om hvordan de skulle dele et salgsprovenu.

Der forløb derfor en årrække hvor manden boede i ejendommen inden den til sidst blev fraflyttet og solgt. I den tid han boede i den fælles ejendom, betalte han ikke husleje til kvinden.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at kvinden skulle beskattes af et beløb svarende til markedslejen nedsat med fradrag for udgifterne ved ”udlejningen” f.eks. ejendomsskat og forsikring. Ejendommen blev altså for kvindens vedkommende anset som en udlejningsejendom selv om hun ikke havde modtaget en krone i husleje fra manden. Kvinden blev beskattet over 2 år med i alt små 100.000 kr.

Det er normalt og fast praksis at man beskattes af forskellen mellem markedslejen og den faktisk modtagne leje når man stiller en ejendom til rådighed for en slægtning. Normalt er en slægtning skatteretligt kendetegnende ved familie i op- eller nedstigende linje. Men netop i denne sagstype er en tidligere samlever altså også en slægtning hvilket mange nok overser.

Landsskatterettens afgørelse – den blivende part
Den nævnte afgørelse fortæller intet om en eventuel sag imod manden – men hvis sagsbehandleren hos Skattestyrelsen har gjort sit arbejde korrekt, så er manden blevet beskattet af en gave svarende til markedslejen fordi han ikke har havde betalt for at have kvindens halvdel af ejendommen til rådighed – uanset aftale herom eller ej.

Selv om manden og kvinden i relation til beskatningen af ejendommen anses som nærtstående, så anses de ikke som sådan ift. gavereglerne. Den absurde konsekvens heraf er så, at manden ikke kunne bruge gavereglerne som de fleste kender dem – nemlig med en afgiftsfri del og herefter afgift på 15%. Værdien af gaven er i stedet personlig indkomst for manden, og beskattes på linje med lønindkomst – dog uden Am-bidrag.

Som nævnt ovenfor, så er reglerne det samme selv om man har været gift – dog gælder det først efter den endelige bodeling er sket.

Søg vejledning inden bodeling m.v. aftales
Set i lyset af ovenstående sag er det derfor en god ide at få aftalt præcist hvordan hver af parterne skal forholde sig, herunder betalinger for benyttelse af den anden parts halvdel af ejendommen.

Der er flere forskellige ”scenarier” alt efter om man har været gift eller ikke og alt efter, hvad der skal ske og rent faktisk sker med ejendommen.

Det er derfor en god ide at søge rådgivning herom inden man laver aftalen om bodeling m.v.

Du kan se de forskellige mulige ”scenarier” i Skattestyrelsens vejledning her >>.

Ved en skilsmisse er der i øvrigt flere andre skattemæssige forhold som man bør være opmærksomme på, f.eks. fordeling af rentefradrag vedr. lånene i ejendomme. Det kan du læse mere om i en af vores tidligere artikler her >>.