Årsopgørelsen 2022 kan ses på TastSelv fra 11. marts 2023
Hvis du skal have penge tilbage (overskydende skat) starter Skattestyrelsen udbetalingerne 14. april 2023.
Årsopgørelser bliver dannet på baggrund af mange millioner oplysninger, som Skattestyrelsen modtager fra banker, arbejdsgivere, pensionsselskaber mv. De mange informationer, som Skattestyrelsen modtager automatisk, betyder, at langt de fleste ikke behøver at foretage sig noget.
Husk dog ALTID at tjekke om indberetningerne er korrekte og rette oplysningsskemaet hvis du finder fejl.
Dannes din årsopgørelse ikke automatisk skal du altid selv foretage dig noget, og det er ikke en god ide at være passiv.
Du skal bl.a. altid indberette oplysningsskemaet i tilfælde hvor du har:
- selvstændig virksomhed
- udenlandsk indkomst eller ejendom i udlandet
- udlejet din bolig, som du ikke selv bor i
- anparter, der ikke er omfattet af "anpartsreglerne"
Listen er ikke udtømmende.
Indberetter du ikke inden fristens udløb, som i disse tilfælde er 1/7-2023, så vanker der et skattetillæg på op til 5.000 kr. i første omgang. Dette også i tilfælde, hvor du ikke har noget at supplere de data med, som Skattestyrelsen allerede har.
Du skal selv huske at oplyse følgende:
- Befordringsfradrag (kørselsfradrag)
- Servicefradrag
- Håndværkerfradrag
- Gevinst og tab på aktier og andre værdipapirer
- Gevinst og tab på kryptovaluta
- Indtægter fra deleøkonomi (f.eks. udlejning af værelse, bolig og bil)
- Børne- og ægtefællebidrag
- Kost og logi efter rejsereglerne
- Arbejdstøj, faglitteratur, kurser og andre lønmodtagerfradrag
Glemmer du et fradrag i første omgang er det ikke en katastrofe - du kan altid få rettet din årsopgørelse for 2023 indtil 1/5-2027. Herefter er fradraget forældet og dermed tabt.
Glemmer du derimod en indtægt eller en gevinst f.eks. salg af aktier kan Skattestyrelsen som regel altid rette dette uanset hvor lang tid der går - blot at Skattestyrelsen reagere inden der er gået 6 måneder fra forholdet blev klart for dem OG der som minimum er tale om det, der i jurasprog hedder "groft uagtsomt".
- Januar 2023: Skattestyrelsen modtager oplysninger fra indberetterne.
- Februar 2023: Skattestyrelsen samler de modtagne oplysninger.
- 13. marts 2023: Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv.
- 14. april 2023: Første udbetaling af overskydende skat
- 1. maj 2023: Sidste frist for at rette i årsopgørelsen
- 1. juli 2023: Deadline for at udfylde oplysningsskemaet hvis du har virksomhed, arbejder i udlandet osv.
- 3. juli 2023: Frist for indbetaling af restskat uden procenttillæg
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev
Læs mereKontakt os hvis du har spørgsmål til artiklen
Find din kontaktpersonBliv klogere - benyt dig af vores kursutilbud
Læs mere