Skrevet af:
Jesper Beese
13. august 2014

Brug ikke gulpladebilen til transport af campingvognen

Medtager en håndværker en privat campingvogn til en byggeplads eller lign. på krogen af arbejdsgiverens gulpladebil, skal der købes dagsbevis hvis både den ansatte og arbejdsgiveren vil undgå skatte- og momsmæssige konsekvenser.

Skatterådet har i en ny afgørelsen refereret i SKM2014.543.SR fastslået, at en medarbejder skal købe dagsbevis til arbejdsgiverens gulpladebil, hvis han medtager en privat campingvogn krogen af gulpladebilen.

Du kan læses afgørelsen i sin fulde længde ved at klikke her >>

Mange håndværkere arbejder langt fra hjemmet og overnatter ofte på eller tæt ved arbejdsstedet. Ofte foregår overnatningen i en privat campingvogn der er købt til formålet.

Kørsel til arbejdspladsen sker ofte i arbejdsgiverens gulpladebil. Når medarbejderen sætter den private campingvogn på krogen af gulpladebilen, opstår spørgsmålet om, hvorvidt kørslen til eller fra arbejdsstedet er privat kørsel.

I den nævnte afgørelse kommer Skatterådet frem til:
 
  • at den ansattes kørsel fra arbejdspladsen til en campingplads nær ved arbejdsstedet er privat kørsel 
     
  • at der skal købes dagsbevis for at undgå skatte- og momsmæssige konsekvenser 
     
  • at dagsbevis, der betales af arbejdsgiver er et skattepligtigt personalegode for medarbejderen

Afgørelsen medfører, at såfremt der ikke er købt dagsbevis, bliver medarbejderen beskattet af kørslen i gulpladebilen/firmabilen. Desuden får det momsmæssige konsekvenser for arbejdsgiveren.

Skatterådet begrunder afgørelsen med, at campingvognen ejes af medarbejderen, kørslen sker på medarbejderens initiativ, at den skal bruges til opholds- og overnatningssted for medarbejderen, og at kørslen foregår til et andet sted end selve arbejdsstedet. 

Det kan herefter udledes, at hvis medarbejderen har lov til at overnatte i campingvognen på selve arbejdsstedet, er kørslen til arbejdsstedet IKKE privat, og der kræves derfor ikke dagsbevis i sådanne tilfælde.

 

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt danrevi for at drøfte de specifikke problemstillinger.

 

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Læs mere
 

Kontakt os hvis du har spørgsmål til artiklen

Find din kontaktperson
 

Bliv klogere - benyt dig af vores kursustilbud

Læs mere