Ingen fradrag for kontingent til netværksgrupper

Fortsat en hård praksis for fradrag for kontingenter til loger og netværksgrupper

Der er historisk set en meget streng praksis når det drejer sig om fradrag for udgifter til medlemskab af klubber, loger og foreninger, hvor formålet i det væsentlige har et socialt sigte.

Ikke desto mindre anser mange virksomhedsejere det for en nødvendighed at deltage i f.eks. en erhvervsklub, netværksgruppe, en loge eller lignende. Altid med et argument, at det er her at man kan via den personlige kontakt kan sikre en øget kundetilgang og udvikling i virksomheden. Ofte ses det også, at virksomheden betaler kontingent for en eller flere medarbejdere, der så deltager i stedet for eller sammen med virksomhedsejeren.

Deltagelse i de nævnte klubber og loger er sjældent en helt billig fornøjelse – ofte kan et kontingent m.v. løbe op i 10.000 kr. pr. år.

Derfor kommer det ikke sjældent til sager mellem virksomhederne og skattemyndighederne om, hvorvidt kontingentet nu også er en fradragsberettiget driftsudgift for virksomheden - eller hvis en eller flere medarbejdere får betalt kontingentet rejses spørgsmålet om dette er et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.


Den seneste sag i SKM2019.393.BR

To partnere i et interessentskab var medlem af hver sin netværksgruppe med samme overordnede formål.

Begge netværksgrupper var målrettet personer over 40 år, og netværksgrupperne havde på papiret til formål at fremme medlemmernes faglige og personlige udvikling m.v. Netværksgrupperne afholdte møder månedligt. På møderne var der oftest en form for social aktivitet, kortere indlæg fra et medlem af gruppen samt fællesspisning og efterfølgende networking. Møderne varede normalt 5 timer hvoraf 1 time var afsat til et fagligt indslag fra et medlem. Den resterende tid blev brugt på at spise og netværke.

SKAT nægtede at anse de årlige kontingentbetalinger samt bøder og rejseudgifter i relation netværksgrupperne for fradragsberettigede udgifter i interessentskabet og anså i stedet udgifterne for private udgifter.

Sagen blev efterfølgende videreført til Landsskatteretten og påklaget til Byretten. I Byrettens dom fremgår det, at udgifterne ikke anses for fradragsberettiget i interessentskabet, men derimod som private udgifter, som følge af at:
 

Afgørelsen kan læses her i sin helhed.

Vores kommentar
Afgørelsen er på ingen måde overraskende eller ændre hidtidig praksis. Den bekræfter blot endnu engang, at det yderst vanskeligt at opnå fradrag for udgifter til deltagelse i de forskellige netværksgrupper.

Det er alene hvis man kan påvise en direkte sammenhæng mellem afholdelsen af udgifterne til deltagelsen og de indtægter, som virksomheden har.

Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få fradraget godkendt, skal man sikre sig, at det reelle indhold af klubbens aktiviteter har et for medlemmerne erhvervsmæssigt formål – dvs. det sociale netværkselement ikke må være det bærende.

Det skal derfor kunne godtgøres, at de afholdte arrangementer har et erhvervsmæssigt sigte og relevans. Hvis kontingentet til erhvervsklubben, logen m.v. fortrinsvis går til at dække udgifter til bespisning, rejser og sociale arrangementer skal man ikke regne med, at et fradrag vil blive godkendt af skattemyndighederne.

Selv om der er en streng praksis findes der dog også sager, hvor virksomhedsejerne får medhold.

F.eks. i SKM2012.565.SR hvor kontingentbetaling til en forening med det formål at styrke netværket og udveksling af erfaring og viden mellem erhvervsledere i området ikke skulle beskattes hos de deltagende medarbejdere.

Desuden i SKM2018.24.LSR hvor en ansat medarbejder ikke blev beskattet af værdien af et medlemskab til den lokale golfklubs erhvervsklub. Landsskatteretten begrunder afgørelsen med, at den største del af kontingentbetalingen var betaling for reklameplads som sponsor på klubbens hjemmeside. De 4 turneringer, som erhvervsklubbens medlemmer kunne deltage i, krævede at man i forvejen privat var medlem af golfklubben. Derfor fandt Landsskatteretten at der ikke var nogen privat besparelse for medarbejderen. Af disse grunde blev SKATs afgørelse underkendt.