Nyheder - skat og moms m.v.

Som et led i danrevi's service kan du altid finde aktuelle nyheder om skat, moms og afgifter nedenfor.

For tilmelding/afmelding til danrevi's nyhedsbreve klik her >>



11-01-2018 Har du husket at tilrette beskatningsgrundlaget for firmabilerne?



Den grønne ejerafgift er med virkning fra nytår forhøjet for alle biler indregistreret efter den 1. juli 1997. Det betyder, at beskatningsgrundlaget for firmabiler skal tilrettes inden årets første lønkørsel.

Ejerafgiften er for biler forhøjet fra 1. januar 2018 som en udløber af en skatteaftale i 2012. F.eks. stiger den halvårlige ejerafgift med 40 kr. en benzindrevet VW Passat, 1,4 TSI ACT 150 Varian. Det samme gælder for en dieseldrevet Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 hk st.car. For en Mercedes C220 D 9G-tronic (diesel) stiger afgiften med 20 kr. halvårligt.

Beskatningsgrundlaget skal rettes
Forhøjelsen medfører, at beskatningsgrundlaget for firmabiler skal forhøjes, idet dette består af en procentdel af bilens værdi samt af et miljøtillæg, der svarer til 150 % af den årlige ejerafgift.

Værdi af fri bil er A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgivere skal indeholde skat af en andel af den skattepligtige værdi ved hver lønudbetaling. Desuden er arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at beskatningen sker på det rigtige grundlag. Så selv om stigningen i ejerafgiften kun har meget beskeden betydning for brugeren af bilen, er arbejdsgiverne principielt forpligtet til at tilrette beskatningsgrundlagene inden den første lønudbetaling i 2018.

Kontroller en ekstra gang
Mht. beskatningsgrundlag for firmabiler, så anvender mange arbejdsgivere de oplysninger, der fremgår af købekontrakter eller leasingaftaler for deres firmabiler. Vær meget opmærksom på, at dette kan være farligt, da ikke alle leasingselskaber og næppe heller alle bilforhandlere indregner miljøtillægget i de beskatningsgrundlag, som de oplyser.

Til brug for indeholdelse af skat og indberetning til SKAT skal arbejdsgiver selv beregne det faktiske beskatningsgrundlag. Kontroller derfor, at firmabil-brugere i din virksomhed ikke beskattes af et for lille beløb – eller for store beløb.

Beskatning med for store beløb kan gælde dem, der har en dieselbil som firmabil. For sådanne betales en særlig udligningsafgift, der opkræves sammen med ejerafgiften. Nogen medtager fejlagtigt udligningsafgift ved beregningen af miljøtillægget – og det skal den ikke. Også for dieselbiler er det nemlig kun den rene ejerafgift, som skal indgå ved beregningen af miljøtillægget.

Der er derfor rigtig god grund til at give beskatningsgrundlagene for virksomhedens firmabiler en ekstra kontrol i forbindelse med tilretningen af disse som følge af forhøjelsen af ejerafgiften.

 
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev
I danrevi ønsker vi at dele vores viden med så mange som muligt.

Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig vores nyhedsbrev der udsendes 1 - 2 gange pr. måned.

Tilmeld dig ved at klikke her >>


Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos din danrevi samarbejdspartner. 
 
Danrevi er et samarbejde mellem uafhængige registrerede revisionsvirksomheder i Danmark.

Find nærmeste danrevi medlemsvirksomhed her >>


 
Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt danrevi for at drøfte de specifikke problemstillinger.


Redaktør: skatterevisor Jesper Beese, danrevi i Svendborg


 

 

Bliv klogere i 2018 - benyt dig af vores kursustilbud
 
Arbejder du til daglig med regnskab, revision, moms, skat og lignende kan du måske have gavn af et eller flere af de mange faglige kurser, som danrevi udbyder. 
 
Læs mere om vores kurser i 2017/2018 og tilmeld dig allerede nu. Du kan også se de kurser, som vi tidligere har afholdt.
 

 
Tilbage

Relaterede emner

Mere om danrevi 
Profil
Arbejdsområder
Bestyrelse
Udvalg
Nyheder
Persondataforordningen
Kurser i danrevi
Links
Tilmeld nyhedsbrev
Din Revisor Informerer

For medlemmer
Danrevi Intranet

 

Download

Nyttige lister til bogføringen
Debitorliste
Kreditorliste
Vareoptællingsliste

 

Nye medlemmer

Danrevi søger nye medlemmer til revisorfællesskabet. Læs mere på
Nye medlemmer